Business i Esbjerg: Havn, CO2-lagring og mangel på arbejdskraft

September 2026 var en måned, hvor Esbjerg Kommunes erhvervsliv blev præget af både en stærk placering i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed, nye skridt inden for CO2-lagring og fortsat aktivitet omkring Esbjerg Havn. Samtidig satte lokale aktører fokus på unge uden job eller uddannelse og på virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Kort overblik

Esbjerg Kommune blev nummer syv i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed, offentliggjort 2. september. Kommunen fastholdt dermed sin placering blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner efter en sjetteplads året før. Undersøgelsen byggede på svar fra 218 lokale virksomheder, som tilsammen repræsenterede mere end 10.000 arbejdspladser i kommunen. Resultatet gav et konkret billede af virksomhedernes vurdering af kommunens rammevilkår.

Virksomhederne vurderede fortsat infrastruktur og energi stærkt. På dette område placerede Esbjerg Kommune sig som nummer tre på landsplan. Den placering havde særlig betydning i en kommune, hvor havnen, offshoresektoren og energirelaterede virksomheder spillede en central rolle for både arbejdspladser og investeringer.

Målingen viste også fremgang på kommunale serviceområder. Esbjerg Kommune rykkede fra nummer 18 til nummer 15 i vurderingen af kommunal administration. Den digitale erhvervsservice gik fra en placering som nummer 34 til nummer 13, mens byggesagsbehandlingen blev vurderet til nummer 15 mod nummer 27 året før. For lokale virksomheder handlede udviklingen blandt andet om kontakten med kommunen og hastigheden i sager, der kunne påvirke etableringer og udvidelser.

Samlet placering i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse: nummer syv.
Infrastruktur og energi: nummer tre på landsplan.
Digital erhvervsservice: fremgang fra nummer 34 til nummer 13.
Byggesagsbehandling: fremgang fra nummer 27 til nummer 15.

CO2-lagring gav Esbjerg en ny industriel rolle

Den 18. september blev Greensand-projektet indviet på Esbjerg Havn. Projektet blev beskrevet som Europas første CO2-lager i fuld skala og skulle lagre kuldioxid i havbunden under Nordsøen. Kong Frederik og Ineos-stifteren Sir Jim Ratcliffe deltog ved indvielsen, som markerede et nyt trin i udviklingen af CO2-fangst og lagring som industriområde.

For Esbjerg Kommune havde projektet betydning, fordi CO2-håndtering knyttede sig direkte til kommunens eksisterende havne- og energiinfrastruktur. Modtagelse, håndtering og transport af CO2 krævede kompetencer, arealer og logistik, som allerede var opbygget omkring offshoreaktiviteter og energiprojekter. Greensand placerede derfor Esbjerg Havn i en konkret værdikæde for den industrielle omstilling.

Projektet blev samtidig fulgt af en bredere erhvervsmæssig interesse for CCS, altså fangst og lagring af CO2. Oplysninger fra projektets omtale pegede på, at CCS kunne udvikle sig til en ny industri med et stort beskæftigelsespotentiale i Danmark. Den lokale betydning lå især i muligheden for, at virksomheder inden for transport, maritime tjenester, teknik, installation og drift kunne indgå i nye opgaver omkring havnen og Nordsøen.

Indvielsen ændrede ikke i sig selv kommunens erhvervsstruktur, men den dokumenterede, at Esbjergs havneområde også blev brugt til teknologier, der lå uden for den traditionelle olie- og gassektor. Dermed blev CO2-lagring føjet til den række af energirelaterede aktiviteter, som understøttede Esbjerg Kommunes rolle som centrum for klimateknologier og offshoreindustri.

Havnen fastholdt sin betydning for energi og produktion

Aktiviteten omkring Esbjerg Havn fortsatte i september med store offshorefartøjer og vindrelaterede opgaver. Et installationsfartøj fra Norse Energi lå i Trafikhavnen sidst på måneden og blev omtalt som et af de største vindmølleinstallationsfartøjer, der var set i Esbjerg. Tilstedeværelsen illustrerede havnens funktion som base for projekter, hvor store komponenter skulle håndteres tæt på kajen.

Havnens rolle havde også en direkte effekt på efterspørgslen efter erhvervsarealer. Nordicals Esbjerg beskrev i september stor søgning efter lokaler til lager og let produktion, især i nærheden af havnen. Baggrunden blev knyttet til investeringer i grøn omstilling, havvind og fortsat aktivitet i energiområdet. For virksomhederne var nærheden til kaj, transportforbindelser og plads til store komponenter afgørende driftsforhold.

Esbjerg Havn havde gennem de foregående år udvidet med investeringer i kajanlæg og lagerkapacitet. Ifølge Nordicals var der investeret omkring to milliarder kroner i havneinfrastruktur over tre år. Den udvidede kapacitet gjorde det muligt at håndtere større vindmøllekomponenter og understøttede samtidig udviklingen af en bredere lokal leverandørkæde.

Olie og gas spillede fortsat en rolle for det lokale erhvervsliv i september, blandt andet efter genåbningen af Tyra-gasfeltet. Samtidig blev havnen koblet til nye energiteknologier som havvind, CO2-lagring og energiinfrastruktur. Kombinationen betød, at Esbjerg Kommune fortsat havde et erhvervsgrundlag, hvor traditionelle offshorekompetencer kunne anvendes i nye markeder.

Planlægningen pegede mod havne- og klimateknologier

I september var Kommuneplan 2026-38 tilgængelig med en hovedstruktur, der beskrev Esbjerg Havn som en motor for den grønne omstilling. Planen understøttede den videre udvikling af havnen som trafikalt knudepunkt og centrum for Nordsøens offshoreaktiviteter. Den kommunale planlægning gav dermed en formel ramme for, at havneorienterede erhverv og produktionsvirksomheder fortsat kunne placeres i området.

Kommuneplanens fokus havde betydning for virksomheder, fordi arealudlæg satte rammerne for, hvor produktion, lager, transport og andre havnerelaterede aktiviteter kunne udvikle sig. I en kommune med store energiprojekter var sammenhængen mellem erhvervsarealer, havnekapacitet og infrastruktur central for investorer og eksisterende virksomheder.

Planen beskrev også Esbjergs position som centrum for klimarigtige energierhverv og som et digitalt knudepunkt i Nordeuropa. Den formulering bandt havnens fysiske infrastruktur sammen med datacentre, energisystemer og digitale tjenester. For det lokale erhvervsliv indebar det, at udviklingen ikke kun handlede om skibe og komponenter, men også om data, elforbrug og tekniske driftsfunktioner.

Planlægningen var derfor relevant for september måneds øvrige erhvervsnyheder. Greensand-projektet og vindindustrien krævede havnerelaterede arealer, mens nye digitale aktiviteter krævede adgang til energi og forbindelser. Kommuneplanen fungerede som det dokument, der samlede disse udviklingsretninger i en langsigtet ramme for Esbjerg Kommune.

Ungeindsats og rekruttering kom på dagsordenen

Den 15. september blev udstillingen “Er der plads til mig?” åbnet i Esbjerg i forbindelse med et arrangement for virksomheder, unge og andre aktører. Baggrunden var, at 930 unge mellem 15 og 24 år i Esbjerg Kommune stod uden arbejde eller uddannelse. Tallet gjorde spørgsmålet om overgangen til arbejdsmarkedet til en konkret lokal udfordring for både kommunen og virksomhederne.

For erhvervslivet handlede indsatsen om mere end socialpolitik. Virksomhederne havde behov for medarbejdere, lærlinge og fremtidige faglærte, mens de unge havde brug for adgang til arbejdspladser, uddannelser og virksomheder, der kunne tilbyde en første kontakt. Samarbejdet mellem Jobcenter Esbjerg og erhvervslivet skulle derfor forbinde en lokal arbejdskraftreserve med virksomhedernes rekrutteringsbehov.

Udstillingen blev et eksempel på, hvordan virksomheder kunne møde unge uden for de traditionelle rekrutteringskanaler. Det var særligt relevant i en kommune med betydelig aktivitet inden for energi, havn, produktion og tekniske fag, hvor virksomhederne ofte efterspurgte praktiske kompetencer og medarbejdere med faglig uddannelse.

Indsatsen stod også i forbindelse med KarriereMesse Esbjerg, der blev afholdt 24. september i Blue Water Dokken. Her deltog mere end 60 virksomheder fra Esbjergområdet med tilbud om job, studiejob, praktik og karrieresamtaler. Messen gav virksomhederne en samlet platform til at møde både jobsøgende, studerende og andre potentielle medarbejdere.

Virksomhedernes rammevilkår blev målt og vurderet

September måneds erhvervsbillede bestod ikke kun af store projekter på havnen. Dansk Industris måling viste også, hvordan virksomhederne vurderede den daglige kontakt med Esbjerg Kommune. Fremgangen i digital erhvervsservice og byggesagsbehandling var relevant, fordi netop disse områder kunne få betydning for virksomheder, der søgte tilladelser, udvidede produktionen eller havde brug for hurtig adgang til kommunale oplysninger.

At 218 virksomheder deltog, gav undersøgelsen en lokal forankring, selv om den ikke omfattede alle virksomheder i kommunen. Besvarelserne repræsenterede mere end 10.000 arbejdspladser og dækkede derfor en væsentlig del af det lokale erhvervsgrundlag. Resultatet blev samtidig et pejlemærke for Esbjerg Kommunes arbejde med administration, service og dialog med virksomheder.

Den samlede syvendeplads viste, at Esbjerg Kommune fortsat lå højt i den nationale sammenligning. Placeringen var dog lavere end året før, hvor kommunen blev nummer seks. Forskellen ændrede ikke ved, at kommunen fastholdt en plads i topgruppen, men den viste, at erhvervsvenlighed blev vurderet relativt i forhold til udviklingen i andre kommuner.

Set sammen med september måneds konkrete aktiviteter tegnede målingen et billede af en kommune, hvor erhvervsudvikling både blev knyttet til store investeringer og til den kommunale hverdag. Havnens kapacitet, nye klimateknologier, adgang til arbejdskraft og effektiv myndighedsbetjening var forskellige dele af samme lokale erhvervsinfrastruktur.